






Ydertoften 42, Lind, 7400 Herning
Velindrettet og istandsat villa i Lind
Velkommen til Ydertoften 42 i Lind – en rummelig og velindrettet villa med hele 200 kvm bolig, god plads til familielivet og en planløsning, der fordeler sig over stueplan og en udnyttet tagetage. Hertil kommer en 118 kvm særdeles anvendelig og god kælder samt en garage på 39 kvm. Ejendommen er opført i 1979 og fremstår med klassiske gule mursten og sort eternittag. Villaen er istandsat med bl.a. nyere vinduer, nyere køkken, to nyere badeværelser samt nyere loft og gulv i det meste af villaen, så den fremstår indflytningsklar.
Med husets placering op ad det grønne bælte, får du en hermed en dejlig lukket og privat have, hvor naturen kan nydes. Derudover er der to dejlige terrasser, hvor sommeren kan nydes. Beliggenheden i Lind passer godt til familielivet. Både Lind Skole og Højgårdskolen ligger omkring én kilometer fra adressen, og området byder desuden på daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. Samtidig er der nem adgang mod Herning, så hverdagens praktiske gøremål er inden for overskuelig rækkevidde.
INDRETNING:
Stueplan byder på et naturligt samlingspunkt for familien. Her finder I et åbent alrum/stue med god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Køkkenet fra Ikea fremstår lyst og stilrent med hvide fronter, mørk bordplade og god opbevarings- samt bordplads.
I stueplan findes desuden en dejlig entré, et godt værelse og pænt badeværelse. Badeværelset er indrettet med et pænt håndvaskearrangement og en stor bruseniche med mørke fliser, sort armatur og glasvæg, som giver et enkelt og moderne udtryk.
Førstesalen giver familien yderligere plads med et stort soveværelse, en stor repos og to gode værelser med indbyggede skabe, samt et pænt badeværelse med håndvaskearrangement, ovenlys og bruseniche med glasvæg.
En særlig bonus er den 118 m² store kælder. Den gode loftshøjde og store rum, gør kælderen særdeles anvendelig. Her får man 4 særdeles gode disponible rum, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for anvendelserne, samt et godt vaskerum.
Lyder det som noget for dig, så ring til os. Vi står klar til at fremvise denne skønne villa.
