St. Lundgård Vej 63, Tjørring, 7400 Herning

Nu udbyder vi denne dejlige rummelige villa tilsalg. Villaen, som har udsigt fra 1. sal mod enge og marker, er beliggende på stille villavej i børnevenligt kvarter, tæt på indkøb, skole og grønne områder. Villaen er opført i 1975 i gule sten med rødt tegltag. Tilhørende garage med værksted. Dejlig sydvestvendt have. Tæt beliggende på det nye sygehus i Gødstrup. Vindues fasade på 1. sal er træ/alu og er fra 2016. Opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Stort pænt bryggers med bord og vask samt faste skabe. Charmerende køkken med lyse låger samt massiv bordplade og mindre spiseplads. Herfra træder man videre ind i hyggelig spisestue med trægulv og med plads til sofa arrangement samt pejs, som kan genetableres. (Køkken og alrum/pejsestue kan lægges sammen til et stort lækkert køkken/alrum). Herfra er der adgang til dejlig udestue, som om sommeren byder på store vinranker og udgang til sydvestvendt have. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruser, gulvvarme samt klinker. 2 værelser heraf det ene med udgang til haven. 1 SAL: Soveværelse med 4 faste skabe. 2 værelser heraf et med 2 faste skabe. Badeværelse med dobbelt håndvaskearrangement, kar, bruseniche, gulvvarme samt klinker til loft. Lækkert stort multirum eller stue - mulighederne er virkelig store i denne fantastiske villa.

Ring for en fremvisning.