Se her for flere hyggelige stemningsbilleder af boligen og den skønne have: https://www.instagram.com/thnielsensgade?igsh=dGl1d2g4MnA0NjZy
Velkommen til denne smukke eksklusive dobbelthus, der på moderne vis er blevet istandsat i 2018 med stor respekt for husets oprindelige arkitektur og alder. Villaen er opført i 1905 og rummer et boligareal på 150 kvm. fordelt på 2 plan samt dejligt stort værksted/hobbyrum, som er beliggende bag ved huset mod haven.
I 2018 har villaen fået nyt sort tegltag samt en smuk hvid ydermur, som bidrager til et klassisk og elegant udtryk. Lige som huset taler for sig selv, så taler haven bestemt også for sig selv. En mere hyggelig og charmerende have, skal man virkelig lede længe efter. Haven er sydvendt og 100 % lukket med de mest fantastiske smukke træer, frugttræer og smukke blomster i kasser. Trods den lukkede have har du alligevel solen på terrassen hele dagen. Den magiske have er fundet.
Villaen er centralt beliggende i Herning midtby, hvilket giver nem adgang til både DGI, Friskole, bibliotek, cafelivet og alt det skønne Herning har at byde på.
INDRETNING: Det første man møder, når man træder ind i denne elegante villa, er den smukkeste hall med original formede vinduer og trappe til 1. sal, som giver sit helt eget udtryk. Flot bryggers, fra Svane med New Yorker dør til entreen, som på smukkeste vis fører en videre til køkkenet. Ligeledes er badeværelsesmøbler og skabe også fra Svane. Et stilfuldt køkken fra Svane, hvor alle detaljer er gennemtænkte og med udgang til den fantastiske sydvendte have. 2 stuer en suite med stuk og rosetter, original skydedør samt flotte parketgulve. Flot gæstebadeværelse med håndvaskearrangement samt bruser.
1. SAL: På første sal finder man en repos, der er ideel som kontorområde. Etagen rummer også 2 gode børneværelser, begge med faste skabe. Det ene værelse har et smukt lyst plankegulv. Forældresoveværelset har også lyse plankegulve, og har direkte adgang til walk-in. Badeværelset er elegant indrettet med et moderne håndvaskearrangement, bruseniche samt håndklædetørre. Godt depotrum.
Godt kælderrum til opbevaring.
Denne byvilla er en enestående chance, hvis du ønsker en elegant villa, som står indflytningsklar, med lækker sydvendt have og med gåafstand til alt hvad man kan ønske sig, lige i hjertet af Herning.