Korsørvej 60, 7400 Herning

Skønt enderækkehus i østbyen - med lille have og overdækket terrasse

I et af byens byens mest eftertragtede kvarterer i østbyen, er dette skønne rækkehus beliggende. Rækkehuset er i 2 plan og har gennemgået en større renovering/ombygning ved nuværende ejer. Lige foran huset er der mulighed for at parkere og mod til havesiden er der netop etableret den dejligste overdækkede terrasse, der forlænger de lune sommeraftener og indbyder til et glas koldt rosé eller en varm kop kaffe. Huset opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING:
I 2017 er der lavet et nyt lækkert og lyst køkken fra Kvik. Man har i forbindelse med etableringen af det nye køkken åbent op til stuen, så man nu har fået det skønneste køkken/alrum med lys fra begge sider af huset og en dejlig stor spiseplads på langs af rummet, der giver mulighed for at dække op til gæster. I køkkenet er der lyse klinker på gulvet og i alrum og stue er der lagt et flot, lyst gulv. Fra alrummet er der udgang til den nyetablerede, overdækkede terrasse og have. Pænt lyst badeværelse med nyere gulvklinker med gulvvarme, bruseniche og flot håndvaskearrangement. Dejlig stor entre med klinkegulv og trappe til 1. sal.

1. SAL:
Lyst repos med ovenlys vindue - i dag anvende reposet som kontor/arbejdsplads. To gode værelse med nyt, lyst gulv og et rigtig stort soveværelse, som nemt ville kunne opdeles i to mindre værelser.

Her er en bolig, som er lige til at flytte ind i - og som samtidig er beliggende i et roligt område med alle byens faciliteter som f.eks. Herning Centret, golfbanen eller bymidten indenfor rækkevidde.

Ring til os allerede i dag, hvis du er interesseret i at komme ud og se Korsørvej 60.