Ørskovvej 26, 7400 Herning

På landet og stadig tæt på byen - istandsat og med stor dobbelt garage/værksted

Flot istandsat stuehus med mange skønne kvm, stor dobbelt garage med højt til loftet og plads til lift. Der er direkte adgang fra garagen og ind i baggangen. - det er bare nogle af de attraktive ting, der kan nævnes på denne skønne ejendom. Derudover er ejendommen beliggende på en ca. 3600 kvm stor grund med dejlige høje træer, stor græsplæn og en hyggelig gårdsplads/gårdhave. Fra ejendommen er der kun ca. 2 km ind til Snejbjerg by. Der er gulvvarme i store dele af huset som opvarmes med jordvarmeanlæg. Vinduerne er skiftet i 2011, hvor også taget er blevet renset og malet.

INDRETNING: Godt køkken med spiseplads og åben forbindelse til alrum. I køkkenet er der sorte klinker med gulvvarme og inventar med hvide låger og mørk bordplade. Dejlig lys stuen med brændeovn, lyst gulv og udgang til haven. Stort badeværelse med lyse klinker, spa og bruseniche. Soveværelse med walk-in closet og to gode værelser. Bryggers/baggang med sorte klinker på gulvet med gulvvarme, god bordplads med vask og udgang til haven samt dirkte adgang til garage/værksted. Dejlig entre med faste skabe og klinker med gulvvarme. Derudover er der et stort værelse/stue i den ene længe af huset, som nemt kan anvendes til flere værelser eller et stort hobbyrum. Rummet er også helt ideelt, hvis man har sit erhverv hjemme - det kunne være som dagplejemor, frisør, webshop eller noget helt andet. Mulighederne er mange. Fra dette rum er der egen indgang, men samtidig mulighed for at tilgå rummet fra huset. I denne del er der også etableret et flot lyst badeværelse med brus.

Her finder man en rigtig god ejendom, hvor man har god plads til det hele og alligevel er tæt på byens faciliteter.