Charmerende og yderst velholdt villa, beliggende på lukket villavej i børnevenligt kvarter på Vestertorp 23 i Gjellerup. Villaen er løbende istandsat med bl.a. sort betontag fra 2001, udskiftning af vinduer til træ/alu samt meget mere. En næsten indflytningsklar villa pga. den flotte vedligehold. Udover et boligareal på 146 kvm., er der en hyggelig havestue, hvor man kan nyde udsigten til den skønne lukkede have. I haven er der en dejlig vestvendt terrasse samt god plads til leg og aktiviteter. Derudover er der en god garage, med gode anvendelsesmuligheder. Villaen opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Som det første træder man ind i en hyggelig entre med adgang til pænt gæstetoilet med flotte klinker. Herefter møder man hjerterummet i denne smukke villa, nemlig et lækkert stort køkken/alrum med åben forbindelse til dejlig stor stue med pejs og udgang til havestue samt vestvendt have. Flot lyst køkken med lyse låger, god skabs- og bordplads samt flot Merbaugulv. Værelsesafdelingen består af dejligt soveværelse med skydeskabe samt 3 gode lyse værelser med faste skabe. Flot lyst badeværelse med dobbelt håndvaskearrangement, bruseniche, lyse klinker samt gulvvarme. Pænt bryggers med god opbevarings- og bordplads.
Ønsker du en villa, som udstråler, at der virkelig er passet på tingene, så har du muligheden her.