Ingridsvej 52, Lind, 7400 Herning

Velindrettet villa i Lind

Nu udbydes denne smukke og særdeles velindrettede villa fra 2009, som er beliggende i et yderst attraktivt kvarter, til salg. Villaen er beliggende på en dejlig lukket villavej, tæt på både skole, daginstitutioner og grønne områder.
Villaen er opført i moderne stil og med mange gennemtænkte detaljer, som blandt andet ekstra højde til loftet i køkken/alrum og stue. Dette giver det smukkeste lysindfald. Villaens fordeling af rum er ligeledes gennemtænkt, med hjerterum og forældreafdeling i den ene ende og børneafdeling med 3 gode børneværelser samt badeværelse i den anden ende. Villaen har en dejlig stor lukket gårdhave, hvor man kan nyde sommeren i fred og ro. Ligeledes er der i forhaven lavet egen puttinggreen. Opvarmes med fjernvarme som gulvvarme i hele villaen.

INDRETNING:
Køkken/alrummet og stuen, er helt klart hjerterummet i denne fantastisk villa. Her er der dobbelt højt til loftet, hvilket giver et yderst smukt lysindfald. Dette rum indbyder til velvære og hygge for hele familien. Køkkenet, som er fra HTH, består af lyse låger, og er i åben forbindelse til alrum og stue Her er der lyst trægulv i det hele. Dejligt stort soveværelse med skydeskabsvæg, lyst trægulv og adgang til flot badeværelse med håndvaskearrangement med støbt betonvask, bruseniche samt flotte grå klinker. 3 gode børneværelser med lyst trægulv, heraf 2 med faste skabe og udgang til haven. Lækkert badeværelse med håndvaskearrangement med støbt betonvask, bruseniche samt grå klinker. Entre/fordelingsgang i åben forbindelse til køkken/alrum. Fantastisk stort bryggers med bord og vask, faste skabe og igen de flotte grå klinker.

Med bopæl i Lind får I alt, hvad I kan drømme om som børnefamilie. Sikre stisystemer til skole og sport samt pasningstilbud for de mindste i løbet af ca. ti minutter til fods.