Nørregade 86, 7400 Herning

Skøn midtbyvilla med fine originale detaljer og toilet på alle tre etager

Med alle midtbyen skønne faciliteter, hyggelige caféer og aktivt byliv inden for gåafstand, så er beliggenheden på denne dejlige villa på Nørregade helt perfekt. Villaen er oprindeligt opført i 1939, men har over årene gennemgået en løbende istandsættelse, så man idag har en rigtig lille midtbyperle, hvor man nærmest kan fornemme fortidens vingesus i de flotte originale detaljer, som trods renovering og istandsættelse er blevet bevaret på fornemmeste vis. I dag fremstår villaen som en dejlig familievilla, der vil være helt ideel, hvis børnene er ved at være teenagere og ønsket om at bruge byen er stort for hele familien. Udvendigt er villaen i 2022 blevet fuget om hele vejen rundt og i 2018 er der isat det flotteste køkken fra KVIK med egetræslameller og en elegant, hvid kompositbordplade. Til villaen hører en god garage og så har man den dejligste lukkede have med orangeri og en skøn høj træterrasse, hvor der er masser af muligheder for at nyde solen og en dejlig kop kaffe i gode venners selskab.

INDRETNING:
Allerede ved ankomsten kan man på den flot rundede hoveddør se de allerførste originale detaljer, som pryder villaen. Den flotte nye Kvik køkken er meget enkelt og elegant og komplementerer villaen på fornem vis. Stuerne er et kapitel for sig.... Det flotte trægulv, højden til loftet og de smukkeste blyindfattede skydedøre, som deler stuerne samt det fantastiske lysindfald fra vinduerne, giver tilsammen en fantastisk rumfornemmelse. Her er plads til fester, familie og venner i stor stil. Fra stuen er der udgang til den høje træterrasse, så man nemt kan komme ud og nyde solen og det gode vejr. I stueplan finder man også en gæstetoilet.

1. salen er velindrettet med to gode værelser - begge med skabe i skunkrummet og et lidt mindre værelse, som i dag er indrettet som walk-in closet. Et dejligt soveværelse med fire faste skabe og den skønneste franske altan. Derudover er der et toiletrum og et separat badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

I kælderen er der masser af muligheder. Her finder man to særdeles anvendelige disponible rum, et godt hobbyrum, et praktisk viktualierum og et pænt badeværelse med bruseniche. Derudover er der egen udgang fra kælderen. Alt i alt en rigtig dejlig kælder, der virkelig er brugbar til mange formål.

Hvis du vil tæt på byen og have det meste indenfor gåafstand, så er det lige her på Nørregade 86 du skal bo. Ring til os allerede i dag, vi er klar til at fremvise ejendommen.