Bæktoftvej 15, Studsgård, 7400 Herning

Istandsat landejendom med udbygniger, der huser både gildesal og stort værsted med lift

Fantastisk landejendom med flot istandsat stuehus og udbygninger, der huser bl.a. gildesal og værksted med lift og kompressor. Stor velanlagt have med sprinkler i græsset, frugttræer og udsigt over søen med kirken i baggrunden. Det er bare nogle af alle de ting, der findes her på Bæktoftvej 15. I 2009 er stuehuset istandsat overalt med blandt andet, nyt tag, nye vinduer, støbte gulve, gulvvarme i hele huset, ny isolering overalt og IHC styret elinstallationer i hele huset. Der er genvex anlæg med varme/køl i huset. Anlægget blev udskiftet i 2019.
Køkken, baggang og badeværelser er moderniserede med nye klinker og inventar fra Svane køkkenet.~ Der er nye egetræslamelplanker i resten af huset og nye lofter i stueetagen. Der er B&O link og højttalere i både stueetage og på 1. sal (højtalere og selve anlægget medfølger ikke).
Udvendigt er stuehuset og udbygningerne blevet vandskurede og efterfølgende malet. Alt er gennemført og detaljerne er fuldendte med bl.a. granitbundstykker i alle vinduer, flotte flisegange af granit og en smuk gårdsplads foran stuehuset.
Ejendommen opvarmes med et nyt luft til vand anlæg (2021) og der er indlagt byvand på ejendommen. Der er mulighed for at leje eller tilkøbe 1,5 hektar tilstødende jord til evt. hestehold.

Stuehus:
Husets hjerte er det skønne køkken/alrum, hvor man, udover et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, også har den smukkeste udsigt til den flot anlagte have og søen med kirketårnet i baggrunden. Det gedigne landkøkken er fra Svane køkken, og der er ikke gået på kompromis med kvaliteten, hvor der bl.a. er lagt en flot mørk granitbordplade på, installeret Quooker og separat vinkøleskab.~ I køkkenet er der klinker på gulvet, og i alrummet kommer de flotte egelamelplanker rigtig til deres ret. Fra alrummet er det muligt at komme ud på den sydvendte terrasse gennem de to terrassedøre for at nyde udsigten og en god kop kaffe i solen. Hyggelig vinkelstue med flot egetræsgulv. Indretningsmulighederne her er mange og med vinklen, er det muligt f. eks at lave en opholdsstue og stadig have plads til flygel eller spisestue. Alternativt kunne man skille vinklen fra og etablere et ekstra værelse. Der vil stadig være rigtig god plads til en fin opholdsstue i rummet. Stort værelse med egetræsgulv og direkte adgang til et flot badeværelse med stort håndvaskearrangement med granitbordplade og bruseniche med glaslåge. Elegant hall med dobbelt loftshøjde, ovenlys og en flot svungen trappe til 1. sal. Stort bryggers med faste skabe, vask og granitbordplade.

1. sal:
Stor repos med flot egetræsgulv samt et rigtig godt værelse med lofter til kip og fritlagte hanebånd. Fantastisk soveværelse med en enestående udsigt til søen, kig til hanebånd og stort walk-in closet med spejllåger. Fra soveværelset er der indgang til et stort og eksklusivt badeværelse med spa og stjernehimmel, bruseniche med glaslåger og et stort håndvaskearrangement med granitbordplade.

Udbygninger:
Alle udbygninger er i særdeles god stand og anvendelsesmulighederne er mange. I dag anvendes de bl.a. til en stor gildesal/fitnessrum. Lige overfor gildesalen er der et køkken med ovn, opvaskemaskine og køleskab, hvor man nemt kan ordne maden, hvis man holder fest i gildesalen. Der er også toilet og viktualierum i forlængelse heraf. Derudover er der i dag indrettet et stort værksted med troldtektlofter, el-port og en rigtig god loftshøjde, så man har mulighed for at arbejde med liften. I den oprindelige lade er der i dag et stort disponibelt rum med lofter til kip, troldtektlofter og praktisk port. Der er et loftrum over gildesalen, med opgang fra laden. Denne bruges i dag til lagerrum. Murværket og sokler på både gildesal, lade og gavle er løbende skiftet. Efter en stormskade er der monteret nye spær på laden. Samtidig blev tagplader og tagrender på udbygninger skiftet. Til ejendommen hører endvidere en god dobbelt garage med to el-porte, et redskabsrum samt et disponibelt rum. Et skønt orangeri på ca. 19 kvm. fra 2012 samt en dejlig overdækket terrasse.

Ejendommen her har en af de skønneste og mest idylliske beliggenheder, og er samtidig istandsat på fornemmeste vis uden at gå på kompromis med kvaliteten - og så har man stadig en god placering i forhold til Herning by, kun ca. 2,8 km. fra motorvejsanlægget og tæt på det nye storsygehus i Gødstrup.