Sønder Lindbjerg 104, Gjellerup, 7400 Herning

Velindrettet og gennemrenoveret

Flot velindrettet dobbelthus, med absolut ingen spildplads - beliggende i attraktivt børnevenligt kvarter. Huset er opført i røde sten med beton tag i 1994 og i 2016 er huset gennemrenoveret i yderst flot stil, hvor den røde tråd er ført igennem hele huset. Hvide træ/alu vinduer fra 2018. Carport med redskabsrum. Spot i udhæng med timer på. Opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Når man træder ind i dette hus, emmer det af god stil, masser af lys og velvære. Man træder, som det første ind i dejlig lys bryggers med lyse klinker og med faste skabe. Videre ind til et flot hvidt Svane køkken med hvid komposit bordplade og god stor spiseplads i åben forbindelse til dejlig stue med lyst gulv. Fra Køkken/alrum er der udgang til hyggelig sydvendt overdækket træterrasse samt dejlig lukket have. 2 værelser - begge med god skabsplads. Flot badeværelse med Corian håndvaskearrangement, bruseniche, lyse klinker og gulvvarme. Fordelingsgang med lyse klinker. Soveværelse med lyst gulv, skabsarrangement med skydelåger og udgang til den lukkede sydvendte have.

Hver en detalje er gennemtænkt.