Haakonsgade 10, 7400 Herning

Fuldmuret rækkevilla med integreret garage i hjertet af Herning

Hvis du drømmer om at bo i midtbyen - og bo godt i midtbyen, så er det lige nu, du skal kigge nærmere på denne fantastiske bolig i Haakonsgade. Her får du nem alt det, som rigtig mange efterspørger, når det drejer sig om en bolig i Herning By. Huset her er opført i 2010, og har derfor et rigtig godt energimærke med karakteren B og som følge heraf en rigtig god energiramme. Kvaliteten er helt i top - huset er fuldmuret og overalt er der valgt gode, gedigne materialer. De flotte store, lyse klinker på gulvet komplementeres på fornemmeste vis af dejligt lyst inventar, store vinduespartier og en fantastisk udsigt til den dejligste vestvendte have med en lækker træterrasse. Her er der virkelig mulighed for at nyde de lune sommeraftener med en koldt glas rosé. Skulle man ønske sig lidt skygge på en varm sommerdag, kan den store, fastmonterede markise køres ud. Som noget helt særligt her i midtbyen, så får man en integreret garage, hvor der er adgang direkte ind i huset, så man kan gå tørskoet ind med indkøbsvarer eller lign. Skulle man i stedet for have brug for en gildesal, et fitnessrum eller måske noget helt tredje, så er der også mulighed for det. 

INDRETNING: Husets hjerte er uden tvivl det store køkken/alrum, der er gennemlyst og danner den skønneste ramme om familie og venner. Rummet er lyst med højt til loftet og døre direkte ud til den hyggelige have mod vest. Fra de flotte ovenlysvinduer over trappen strømmer dagslyset også ind. Køkkenet er lyst med en elegant sort granitbordplade. Gennem den flotte franske dør er der kig til den dejligste opholdsstue, hvor en god bog eller en film i TV kan nydes i sofaen - også her er der en dejlig udsigt til terrasse og have. I stueplan har man naturligvis også et gæstebadeværelse med bruseniche og en flot entre. 

På 1. sal er alle rum i fuld størrelse - det vil sige, der er ingen skråvægge her, hvilket giver nogle gode og meget regulære rum. Heroppe er der et dejligt stort soveværelse med fransk altan, et stort skydeskabsarrangement og adgang til et godt walk-in. Et rigtig godt værelse og et fint badeværelse med bruseniche. Derudover er der to gode stuer, som man nemt ville kunne opdele til to ekstra værelser, hvis man har brug for at have en bolig med et soveværelse og tre gode værelser. 

Hvis du vil bo i byen, i et nyt hus og have alle midtbyens faciliteter indenfor gåafstand, så er det lige her på Haakonsgade 10, du skal bo. 

Ring til os allerede i dag - vi er klar til at fremvise ejendommen.