Ønsker du at bo i naturskønne omgivelser, tæt på stisystemer, Herning Centret, Golfbanen og i et yderst børnevenligt kvarter, hvor børnene kan lege dagen lang uden trafik, så er muligheden her. Villaen er opført i 2018, i flotte lyse sten med beton tag og rummer et boligareal på 137 kvm. samt en lækker udestue på 18 kvm., som forlænger enhver sommer. Ligeledes finder man en helt fantastik garage på 42 kvm. Villaen, som er en hyggelig villa, har mange unikke detaljer med bl.a. centralstøvsuger, ventilationsanlæg, akustiklofter i alle rum. Udenfor finder man en dejlig, lukket vestvendt have samt hyggelig overdækning med sauna. Hele villaen har gennemgående smukke grå kvadratiske klinker. Hele villaen opvarmes med fjernvarme, som gulvvarme.
INDRETNING: Det første man møder, når man træder ind i denne villa, er en åben entre i åben forbindelse til hele hjerterummet i denne villa. Et flot køkken/alrum med hvide fronter og unikke detaljer fra HTH og i åben forbindelse med dejlig lys stue med gode lysindfald, og med direkte udgang til udestuen. Viktualierum. 2 børneværelser, hvoraf det ene er med skydeskabsarrangement. Flot gæstebadeværelse med bruseniche, håndvaskearrangement med støbt vask og træ fronter. Stort soveværelse med skydeskabsarrangement, og med direkte adgang til flot badeværelse med håndvaskearrangement med støbt vask med træ fronter, bruseniche samt flotte klinker. Bryggers med bord og vask samt skydeskabsarrangement.
Denne unikke villa har en gennemgående rød tråd, som fører en igennem hele villaen. En rigtig dejlig familievilla.