Skolegade 74, 7400 Herning

Charmerende midtby-villa med masser af sjæl og unikke detaljer - Garage og carport samt mulighed for at udleje kælder.

Drømmer du om en fantastisk villa i Herning midtby, hvor husets sjæl og alle de smukke oprindelige detaljer, som bl.a. stuk, plankegulv, loftsrosetter og franske døre med facetslebet glas, er bevaret, så er Skolegade 74 lige noget for dig. Villaen er opført i 1942 med hvidpudset facade og sorte teglsten på taget og er løbende blevet renoveret og istandsat. Alt hvad der er lavet på og i villaen, er lavet med respekt for de oprindelige detaljer og materialer. Haven er helt lukket og der er lavet den dejligste overdækning, hvor man kan sidde og nyde solens lune stråler og et godt glas vin.

INDRETNING: Entre med flot plankegulv og den oprindelige trappe til 1. sal. Under trappen er der i dag indrettet et depotrum, men det er også her den gamle trappe fra kælderen kommer op. To smukke stuer en suite med den flotteste franske dør med facetslebet glas som adskillelse. Det oprindelige plankegulv og de flotte sprossede vinduer danner på smukkeste vis de hyggeligste rammer om både spisestue og opholdsstue. Fra opholdsstuen er der udgang til haven. Pænt lyst køkken med dobbelt dør ud til en dejlig stor terrasse, som er etableret ovenpå den oprindelige garage. Nyistandsat toilet (2020).

1. SAL: Dejligt stort soveværelse med indbygget skabsvæg og udgang til den skønneste altan med morgensol. Et stort værelse samt et mindre værelse/kontor, som i dag anvendes som walk-in closet. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche, badekar og fint lyst håndvaskearrangement.

UNDERETAGE: Egen indgang med god plads til overtøj og fodtøj. Køkken/stue med lyst gulv og indgang til separat soveværelse. Toilet og bruseniche. Fra lejligheden er der mulighed for at låse døren op så lejer har adgang til de to disponible rum, hvor bl.a. vaskemaskine og tørretumbler er placeret.

Til villaen hører endvidere en carport, en stor garage samt et ekstra depotrum