Dalgasgade 12, 1., 7400 Herning

Central ejerlejlighed med stuk og plankegulv

Lige i hjertet af Herning finder du denne fine ejerlejlighed, hvor mange af de oprindelige detaljer som bl.a. stuk og plankegulv er bevaret. Ejerlejligheden fremstår pæn og indbydende og er løbende blevet vedligeholdt med bl.a. en delvis udskiftning af vinduerne i 2008. Til ejerlejligheden hører en dejlig lukket gård, hvor man har mulighed for at sætte sig ned og nyde en dejlig sommeraften med grill og gode venner. I gården er der også et aflåst depot til ejerlejligheden.

INDRETNING: Dejlig lyst køkken med rigtig god skabsplads og bordplads. Mange af hvidevarerne er skiftet i 2018 - enkelte er fra 2020 Fra køkkenet er der et godt kig ned i gården. Fantastisk stue med det oprindelige plankegulv, der er blevet lakeret. Derudover er der flot stuk og roset i loftet. Stuen har en rigtig god størrelse, hvor der er plads til både spisebord og sofaarrangement. Et pænt lyst badeværelse med gulvvarme, bruseniche, håndvaskearrangement og plads til vaskemaskine. Stort soveværelse med faste skabe og pænt lyst gulv. Et godt værelse med trægulv.

En rigtig god ejerlejlighed med en dejlig central beliggenhed i hjertet af Herning.