Ønsker du at bo i hjertet af Ikast, tæt på indkøb, cafelivet, biblioteket og alt, hvad Ikast har at byde på, så er muligheden her. Hyggelig og charmerende andelsbolig, beliggende i en god forening, tæt på den overdækkede gågade i Ikast. Andelsboligen er opført i 2003 og rummer et boligareal på 95 kvm. samt egen carport. Endvidere er boligen beliggende i stueplan og har en dejlig sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. Lysindfaldet i denne andelsbolig er helt igennem fantastisk med sine syd/vestvendte vinduer. Flotte lyse parketgulve i det meste af lejligheden. Boligen opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Det første man træder ind i er en dejlig lys entre, som ligger i åben forbindelse med flot, lyst køkken med hvide fronter. Køkkenet er ligeledes i åben forbindelse med hyggelig spiseplads samt god rummelig stue med udgang til dejlig sydvendt god terrasse. Pænt, lyst badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, lyse klinker samt gulvvarme. Soveværelse med 3 faste skabe. Ekstra værelse med 2 faste skabe.
En fantastisk mulighed for dem der ønsker en dejlig lys lejlighed centralt i Ikast.