Ønsker du et sted, hvor skov, å og grønne arealer er din nærmeste nabo, så har du muligheden her. Her kan børnene lege, bygge huler og bare nyde livet. Endvidere går stien direkte til skolen igennem dette smukke område. Denne villa har en 1. klasses placering.
Denne charmerende villa er opført i 1965, løbende vedligeholdt og rummer et boligareal på 181 kvm. fordelt på 2 plan samt garage på 24 kvm. Villaen er opført i gule sten med skifer tag, vinduer er delvist udskiftet over tiden. Endvidere er villaen beliggende for enden af en lukket villavej. Villaen opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Som det første træder man ind i et vindfang, hvorefter man møder en entre med flot trægulv og trappe til 1. sal. Hjerterummet er et lækkert, stort lyst køkken/alrum med massive låger og udgang til dejlig stor lukket have. Stue med flot trægulv, stuen er i åben forbindelse til køkken/alrum. Det fantastiske køkken/alrum samt stue, har stort vinduesparti igennem hele rummet, hvilket giver et smukt lysindfald. Badeværelset er med håndvaskearrangement, kar og grå klinker. Bryggers med bord og vask samt faste skabe. Værelse med 2 faste skabe samt flot trægulv. Viktualierum. 1. SAL: Dejlig stort multirum med loft til kip og udgang til altan. Flot badeværelse med håndvaskearrangement og bruseniche. Pulterrum. Soveværelse med 4 faste skabe. Godt børneværelse.
En dejlig rummelig villa med masser af muligheder. Perfekt for familien, der ønsker plads og som gerne vil bo i fred og ro tæt på både skole og natur.