Åvej 3, 7451 Sunds

Fantastisk, gennemrenoveret etplansvilla beliggende på lukket villavej i børnevenligt kvarter, tæt på skole, indkøb, smukke grønne områder samt minigolf og med nogle få hundrede meter til Sunds Sø - endvidere er der adgang til Sunds Sø via fællesgrund, hvor der er mulighed for at sejle en tur i kajak eller evt. løbe en tur rundt om søen, som måler ca. 5,3 km. Villaen er opført i 1970 i røde sten med betontag fra 2016. Træ-/aluvinduer. Under den gennemgribende renovering er der ligeledes lavet nyt kloak samt el i hele villaen. Opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Hjerterummet i denne smukke villa, er det fantastiske køkken/alrum med køkken fra Invita i hvide låger og flot massiv bordplade. Alrummet er i åben forbindelse med dejlig stor stue med gulvvarme. Fra stuen er der udgang til havestue med videre udgang til dejlig hævet terrasse samt skøn lukket have. Gæstetoilet fra 2019 med håndvaskearrangement og gulvvarme. 2 værelser med lyse gulve og faste skabe. Soveværelse med lyst gulv, 9 faste skabe og udgang til terrassen. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, lyse klinker, bruseniche og gulvvarme. Pænt bryggers med bord og vask, grå klinker og skydeskabsarrangement.

Denne istandsatte villa har mange unikke detaljer at byde på, og skal opleves både ude og inde.