Museumsgade 11, 7400 Herning

Smuk byvilla, beliggende på attraktiv gade tæt på Herning midtby

Smuk autentisk byvilla, beliggende på attraktiv gade tæt på Herning midtby. Herfra kan du på kort tid, gå til både cafeliv, restaurantbesøg, indkøb samt bibliotek. Den smukke villa er opført i 1928 og er total istandsat med bl.a. smukt køkken, stilfuldt badeværelse, nyt tag i 2018 på tilbygningen, alt el er udført og charmerende gårdhavemiljø samt meget mere. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i flot entre med flotte lyse gulve fra Tarket samt trappe til både 1. sal og kælder. Herefter møder man hjerterummet i hele villaen - et fantastisk lækkert køkken/alrum med hvide låger, flot hvid Corian bordplade, dejlig stor spiseplads med plads til alle gæsterne, som fortsætter videre i åben forbindelse til hyggelig tv stue. I køkken /alrum er der ligeledes flotte plankegulve fra Tarket. Endvidere er der et dejligt stort soveværelse med lyse plankegulve samt adgang til stilfuldt nyere badeværelse fra 2020 fra Svane med flot håndvaskearrangement, bruseniche, Vola armaturer, flotte klinker og gulvvarme.
1. SAL: Dejligt stort lyst værelse med plankegulv, loft til kip og udgang til altan. Walk-in. Toilet. Repos. Stort lyst værelse/kontor med plankegulv. KÆLDER: Bagindgang med lyse klinker og med bord samt håndvask. Godt disponibelt rum med lyst gulv. Dejligt stort hobbyrum/aktivitetsrum med lyse klinker. Fordelingsgang. Gæstetoilet. Godt disponibelt rum til evt. opbevaring. Herfra er der udgang til yderst charmerende gårdhavemiljø, som passer til stilen i denne fantastiske villa.

Her er der tænkt og bevaret mange smukke detaljer, som giver en rød tråd igennem hele villaen.