Egebakken 47, Gullestrup, 7400 Herning

For enden af Egebakken ligger dette smukke Trelleborg 0-energi hus på 189 kvm. fordelt på 2 plan. Villaen som er et træhus, er opført i 2001 med rødt betontag. Villaen er beliggende i stille børnevenligt kvarter, tæt på fodboldbane, barsketboldbane, stor legeplads samt dejlig skov. Denne gade kan forlænge enhver sommeraften for alle gadens børn. Villaen har hvidmalede døre. Opvarmes med fjernvarme.
INDRETNING: Entre med garderobe. Flot badeværelse med håndvaskearrangement med sort granitbordplade, bruseniche, sorte klinker og gulvvarme. Værelse med skydeskabsarrangement. Dejlig lyst køkken fra Kvik med hvide højglans låger og hvid komposit bordplade. Køkkenet hænger sammen med lækkert stort alrum samt stue med brændeovn. Denne stue giver virkelig plads til hele familien. Fra køkken/alrum går man ud på den mest fantastiske sydvendte træterrasse samt lukkede have. Endvidere er der fra stuen lavet et smukt orangeri, hvor der er mulighed for at dyrke både tomater og agurker. Bryggers med bord og vask samt faste skabe.
1. SAL: 2 store værelser. Repos/kontor med udgang til stor altan. Badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og lyse klinker. Dejlig stort soveværelse med adgang til walk in closet. Lyse plankegulve på 1. sal.

Denne villa emmer af hygge og velvære for hele familien.