Th. Nielsens Gade 84D, 7400 Herning

Lækkert rækkehus i hjertet af Herning - gennemrenoveret både inde og ude

Flot og nyrenoveret rækkehus lige midt i Herning er nu til salg. For enden af en lukket stikvej finder man denne lille oase, hvor man kan trække sig tilbage og nyde roen i den skønne gårdhave, mens man stadig har midtbyens faciliteter med bl.a. Mindeparken, DGI Huset og Herning Centret inden for ganske kort rækkevidde. Her finder man dette gennemrenoverede rækkehus, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet eller gennemtænkte detaljer indvendigt og udvendigt. I forbindelse med istandsættelsen, som er foretaget i perioden 2016-2021, er der bl.a. skiftet tag og tagrender i 2018. Alle vinduer og døre er udskiftet til træ/alu. Vinduerne på nordsiden er skiftet 2017 og på sydsiden i 2020. Derudover er facaden mod syd blevet omfuget og facaden er ved samme lejlighed blevet imprægneret (protectos). Der er i 2020 etableret dræn i gårdhaven.

INDRETNING: Flot lyst køkken med bl.a. lyse låger og rigtig god bordplads. Fra køkkenet er der åben forbindelse til den dejlige stue, der med sin størrelse giver mulighed for at have både spise- og opholdsstue samlet her. Herfra er der også udgang til en skøn, lukket gårdhave mod syd. Entreen er istandsat i 2019 og den flotte trappe med sorte tæppefliser giver adgang til 1. sal. Alle trægulve i stueplan er afslebet og lakeret.

1. sal: Lækkert nyistandsat badeværelse med bruseniche, lyst håndvaskearrangement og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelse med faste skabe. Et rigtig godt værelse samt et kontor/multirum i forbindelse med repossen. På 1. sal er trægulvene også slebet og lakeret.

Til rækkehuset hører endvidere en carport samt et godt redskabsrum. Udenomsarealerne er velanlagte med flisebelægning på indkørselsområdet foran huset og 2 anlagte græsarealer med mulighed for ophold eller leg på hver side af ejendommen.

Et særdeles funktionelt og moderne rækkehus på én af midtbyens bedste beliggenheder.